Som måler og wayfarer kontaktperson i Østjylland er jeg af og til rådgiver, når nye Wayfarersejlere har kik på en specifik jolle. Dette var også tilfældet da Henrik Frandsen fra Skanderborg realiserede sin sejlerdrøm, og købte W5968 tidligere på året. En rigtig fin MK2 jolle, som den tidligere ejer har lavet omfattende restaurering på.
I dag var dagen så kommet til den første rigtige tilrigning, og med lidt held også den første tur i jollen som ny ejer. Jollen ligger ved Vestermølle ved Skanderborg Sø, ca. 20 minutters kørsel fra min bopæl. Vi havde sat hinanden stævne kl. 10.00, og vejret var solrigt med en let vind fra vestlige retninger.
Men inden vi fik jollen i vandet, gennemgik vi først båden grundigt, med hensyn til rigning, setup og mulige forbedringer. Ofte står man med en masse blokke, faldstammere med videre, som man godt kan være i tvivl om hvorledes de har været anvendt tidligere. Vi fik rigget en 3-slået faldstrammer til forliget i genuan til. I mine øjne et af de vigtige trim i Wayfaren. Dermed kune vi give jollen rigspænding, og komme til at justere mastehældningen, så grundtrimmet så fornuftig ud.
Henrik var blevet rådgivet til at købe dynema tov til fald, og dette er få så vidt også ok, hvis blot man nøjes med at erstatte stålwire med dynema. Det duer ikke hvis man vil binde dynema faldet fast til f.eks. en klampe. Det er dynema tovet for glat til, og det vil man heller aldrig kunne gøre med en wire. Så hvis man vil bruge dynema til fald, skal det afsluttes med et øje (præcis som wirefaldet) og i øjet fastgør man så et stykke fald der er til at arbejde med. Øjet på faldet kan så sættes så direkte på en krog i faldstrammeren, også fungerer det.
Henrik havde også fået sat rebehuller i storsejlet. Vi gennemgik hvordan Henrik kunne lave et hurtigreb på bommen, så det fungerer nemt og effektivt, også hvis man får brug for at rebe til søs. Jeg er stor tilhænger af rebemuligheden, og anbefaler altid nye wayfarersejlere at få dette etableret fra starten. Henrik håber at han og datteren sammen kan få glæde af jollen, og her er rebemuligheden rigtig vigtig for at kunne skabe tryghed i båden.
Nu var vi ved at være klar til at sejle. Henrik spændte traileren bag bilen og fik bakket til slæbestedet, så jollen kunne frigøres og glide i vandet. Det er jo et privilegie at være med til dette særlige øjeblik, hvor en nyslået wayfarerejer søsætter jollen for første gang, for at tage ud på jomfruturen. Henriks mundvige gik nærmest fra øre til øre. Vi lagde fra land og sejlede ud på søen. Vinden var som sagt ganske let, og friskede ind imellem lidt op, så vi rigtig kunne fornemme accelerationen og den dejlige lyd af 'kogende' vand omring stævn og ror. I sandhed et lykkelig moment, som fik et ekstra nyk da vi kastede blikket op langs sejlet mod solen. Den flotteste halo stod som en stor ring over os, og vi var centrum.
Ved middel rigspænding skal bommen være vandret.
Jollen har gennemgået en virkelig flot restaurering.
Lygtebommmen skal selvfølgelig af inden vi søsætter jollen.
Så sker det det. Jollen skal i vandet for første gang (for Henrik)
Op med storsejlet.
Så er vi klar.
Smilet breder sig. Er der noget at sige til det?
Og en W-selfie fik vi også taget.