Wayfarerjoller og klassebevis

For at sejle kapsejlads skal din Wayfarer jollen opfylde klassereglerne. 

Ved store mesterskaber f.eks. DS-DM, EM og VM er det et krav, at man kan fremvise et gyldigt klassebevis (International Measurement Certificate), for at jollen kan deltage.

For at et klassebevis er gyldigt skal båden være målt og i overenstemmese med klassereglerne, og bådens ejer skal registrere jollen hos Dansk Sejlunion.

Registrering og administration af klassebeviser er for nogle år siden overgået til Dansk Sejlunion (DS).

På  www.websejler.dk  kan du se registrerede Wayfarer joller, og om des klassebevis er gyldigt.

Fremgår din jolle af listen, men der står, at den ikke har et gyldigt klassebevis, så skal du sende følgende oplysninger til websejler@sejlsport.dk:

Navn

Adresse

Postnr. / By

Evt. mobil

E-mailadresse

Sejlklub

Evt. navn på jollen

Så vil DS bringe det på plads!

 

Fremgår din jolle ikke af listen på websejler, så kan du måske finde den i SWS's gamle liste over målte både. Klik på link herunder.

Klik her for at se SWS's liste over målte både.

1:  Står din jolle på denne liste, og er SWS-målerbrevet udstedt i dit navn, så har DS sandsynligvis en kopi af dokumentation fra måling af jollen, og så skal jollen ikke måles, og du kan uden omkostninger få den registreret med et gyldigt klassebevis ved at kontakte DS på websejler@sejlsport.dk   med ovenstående oplysninger.

2:  Står jollen på SWS's liste, men der skal foretages et navneskift  på ejeren til jollen så beregner DS et administrationsgebyr.

3:  Fremgår jollen ikke af SWS's liste, så skal den måles af en autoriseret Wayfarer måler.