Lån en Wayfarer MKIV (Racing)

Skandinavisk Wayfarer Sammenslutning  (Wayfarer klubben) har købt klubjolle

Vi har købt en toptunet MKIV (Racing) Wayfarerjolle, så nu kan alle, der kunne være interesseret i sejle kapsejlads i Wayfarer, prøve det af. 

Foto: Her har Henriette og Tim lånt jollen til Sjællandsmesterskabet 2024 i Herslev Strand Sejlklub

Jollen er købt af den tidligere Danmarksmester Mogens Just, der har købet ny Wayfarer.

Jollen fremstår derfor i tip-top stand – toptrimmet og med nye sejl. 

Det er hensigten, at interesserede kan låne jollen kvit og frit – man skal dog selv betale transport af jollen og eventuelt startgebyr. 

Jollen får base i Herslev Strand Sejlklub, men kommer forhåbentligt rundt i landet. 

Interesserede, der ønsker at prøve at sejle kapsejlads i Wayfarer, får første prioritet til at låne jollen. 

Typisk vil man kunne låne jollen 2-3 uger før stævnerne, så der er tid til at træne op til stævnet. 

Der vil naturligvis være hjælp til lånere med tilrigning og grundtrim- samt masser af gode råd. 

Uden for kapsejladssæsonen kan man selvfølgelig også låne jollen i kortere eller længere perioder. Jo flere, der låner jollen jo bedre…

Interesserede i  lån af Kapsejlads-jollen bedes oprette en medlemsprofil på www.wayfarer.dk og efterfølgende udfylde: Låneformular for SWS Kapsejladsjolle.
Du behøver ikke betale medlemskontingent til SWS for at låne jollen, men det vil da være dejligt, hvis du vil være mdlem af vores forening.

Spørgsmål omkring lån bedes rettet til Jan Kjeldsen fra  kapsejladsudvalget.