Resultater og billeder fra SM for Wayfarer i Farum Sejlklub 2025

18. maj 2025 21:38 , af Poul Ammentorp

Her kommer resultater og billeder fra Sjællandsmesterskabet 2025 i Farum Sejlklub 

Billedet er fra en start søndag!
Stor tak til Niels Henrik Olsen som ud over at passe linjebåde også har taget nogle fine billeder fra banen søndag.
Der er flere billeder, og de vil blive lagt på facebookgruppen: Wayfarer Kapsejler.

Desværre måtte vi undvære tilmeldte deltager fra Ho Bugt og og Kerteminde på Fyn, da "Broen var oppe".
Dvs. den var lukket næste hele weekenden for passage af køretøjer med anhænger, som vejer under 750 kg.
Det var bare ØV.
Det betød, at næsten alle var fra Sjælland undtagen Mogens Just fra Ebeltoift Vig samt Ida og Xavier i i W8868 fra Middelsfart.
Da broen var lukket for lette løretøjer pga. vind fredag , beluttede Ida og Xavier at tage færgen fra Langeland til Lolland.
Herefter er der en lang køretur til Farum.
Det kaldes Wayfarer kapsejladsentusiasme!

Vi fik gennemført 5 sejladser lørdag og 5 søndag .
Lørdag vad det 5 m/sek. vind med pust op til 10 fra nord, og søndag var det 4m/sek med pust op til 8. 
Det var meget ustabil luft, hvor vinden sprang meget både i styrke og i retning.
Jeg skal hilse fra en øm ryg og lår og sige, at der var mange pust, men også perioder med "vacuum"  specielt søndag.
Det gav megen såkaldt "elevator sejlads", hvor man fra at ligge godt bagud pludselig var pænt med i feltet, for lidt senere at opleve, at det også kan gå den anden vej.
Furesøen har mange overraskelser, og den giver altid en chance til.
Så husk sejladsen er først slut, når du er over mållinjen.

Her kommer et par billeder fra sejlads i de skønne omgivelser søndag. Vejret var skiftende fra mellemskyet til overskyet, men ingen regn, kun et par dråber! 

Feltet på vej med spiler til gaten

 

Gennem gaten og op på kryds igen

Efter sejladserne søndag er det godt at flyde i en blød stol i klublokalet.

Vi venter med "Moleøl" på at præmieoverrækkelsen skal gå i gang.

 

 

Her er præmier som Stephan Nandrup-Bus har organiseret linet up, og baneleder Claus Bidstrup er klar med "SM-Medaljerne"

 

 Sølv: Martin og Sofie Bak Farum ,   Guld: Mogens Just Ebeltoft Vig og Anders Friis,   Bronze: Christian og Jørgen Iversen YF og Farum 

Der var stor ros med applaus fra Wayfarer kapsejlerne til Farum Sejlklubs kapsejladsleder Claus Bidstrup og hans hjælpere for velafviklet stævne, med rigtig gode sejladser.
Der blev "knoklet" på banen med mærkeflytning til sejlerne store tilfredshed.

Stor tak for til alle der hjalp til, og specielt til Stephan Nandrup-Bus for hans ihærdige indsats med indkøb og præmier.

Og så til resultaterne:

Klik her for resultatlisten!