Skal du med til jubilæumsfesten på Rantzausmindetræffet?

19. juni 2018 19:35 , af Jesper Nothlev

Grundet ekseptionel stor tilmelding til festmiddag har vi set os nødsaget til at lukke for yderligere tilmelding til festlighederne i teltet en dag før tid.

Vi glæder os over den store tilslutning, og vi beklager, hvis du ikke nåede at melde dig til.

Rantzausmindeudvalget.

 

Der fejres et trefoldigt jubilæum på Rantzausmindetræffet, som afholdes i uge 28 fra d. 8. juli - 15. juli 2018. Det er 60 år siden at den første Wayfarerjolle så dagens lys, og SWS blev dannet for 50 år siden. Selve Rantzausmindetræffet fejrer 40 års fødselsdag, og er stadig et unikt arrangement som trækker 45-50 Wayfarersejlere til det sydfynske hvert år. Der bliver gang i det store fællestelt tirsdag aften på træffet, hvor der er festmiddag med helstegt pattegris, lammekøller og tilbehør.

Tænker du på at deltage i årets træf og ikke mindst i festmiddagen tirsdag d. 10/7 kl. 18, er det rigtig vigtigt at vi modtager din tilmelding senest den 26. juni, så vi ved hvor meget mad der skal bestilles til festmiddagen. Kuvertprisen for voksne er 100 kr og 50 kr. per barn. De 150 pladser i teltet er forbeholdt tilmeldte deltagere, som har bestilt mad via tilmeldingen.

Med wenlig hilsen

Rantzausmindeudvalget