Poul Ammentorp modtog flot halvmodel

17. september 2018 10:35 , af Jesper Nothlev

Ved det netop overståede International Wayfarer Rally 2018 i Norfolk Broads, modtog Poul Ammentorp en flot halvmodel af hans egen "Woodie 239". Modellen blev overrakt af "Mr. International Rally himself" Ralph Roberts ved træffets afsluttende middag på Dunston Hall ved Norwich. Poul modtog modellen for hans store indsats omkring International Rally gennem årene. Tillykke til Poul med den flotte hæder. Det er ikke hver dag man ser en halvmodel med sejl, og ovenikøbet med ens eget sejnummer.