Det var med sorg, at vi lørdag 7. juli om aftenen på Rantzausminde modtog besked fra Sue om, at Allan var stået ud på sin sidste rejse.
Mange af jer, der har deltaget på Rantzausminde Wayfarer-træf har oplevet Allan sammen med sin livsledsager Sue.
De blev så begejstrede for Rantzausmindetræffet, at de deltog år efter år i mere end 10 år.
De var efterhånden blevet så erfarne i det Sydfynske og vores træf, at de helt naturligt også fik en skippertjans på morgenmødet. De gennemførte det med stor applaus og afsluttede skippermødet med ordene: ”There will be a translation to Danish after the meeting.”
Vi husker også Allans og Sues musikalske indslag ved festlige lejligheder med sang i fællesteltet, hvor der skulle sættes tegn og fagter til: ”The Wreck of John B” eller ”A Pizza Hut”, samt assistance ved iscenesættelse af ”Mellem Esbjerg og Fanø”, noget som siden blev et fast indslag ledet af Allan ved Internationale træf for Wayfarer.
Allan nød også at sidde i baggrunden og spille med på sin mundharmonika, når der blev sunget til sangene i Wayfarersangbogen.
Vi mødte Allan og Sue til Internationalt W-træf ved Lough Derg i Irland i 1997. Her arrangerede de en aften med lejrbål, musik, sang, øl og Allan lærte os at drikke whisky på Irsk maner.
Siden fulgte mange gode år med flere Internationale Wayfarer træf, Rantzausmindetræf og Wayfarer skiture i Norge og Sverige samt besøg hos hinanden.
Allans og Sue's gæstfrihed var stor og mange Wayfarer venner fra Skandinavien har været på besøg i deres tidligere hjem i Bollington syd for Manchester.
Allan holdt meget af Danmark med den danske mentalitet og humor, som vi finder i Wayfarersammenhæng.
Rantzausminde og det Sydfynske øhav stod højt på deres liste over skønne steder i Danmark, men de har også været begejstrede for besøg hos Karen og Elof på Mols, tur til Samsø, hvor vi havde Wayfarer med, og de har sejlet med os på Furesøen, hvor især et besøg med frokost i Jægerhuset ved Holte tog kegler hos Allan. Vi har sammen besøgt Møns klint, da geologi var en af Allans store interesser.
Allan søgte udfordringer med tursejlads i Wayfarer, og han har skrevet nogle gode logbøger fra ture i Wayfarer med Jim Fraser ved Newfoundland og Nova Scotia. Han har endog vundet den af Frank Dye indstiftede pris ”The Viking Trophy” for sin beretning.
Vi har med interesse i alle årene siden 1997 fulgt med i hinandens liv med op og nedture. Sidste år var vi sammen med Allan og Sue i 3 uger i England, heraf 2 uger på Scilly Islands, hvor Allan for 5 år siden via ebay købte deres Wayfarer nr. to "Down By The Bay". Det var en oplevelse for livet at sejle derovre både i Wayfarer samt i udflugtsbåde fra havnen i Hugh Town på St. Mary's, hvor vi boede.
At Allan var syg og under behandling har vi vidst længe, men at det pludselig udviklede sig, og Allan tabte kampen mod kræften er alligevel svært at acceptere og forstå.
Det er et stort tab for os alle, og et kæmpe tab for Sue og familien at Allan ikke er hos os mere.
Vi vil altid mindes Allan med stor glæde og taknemmelighed for alle de gode stunder, vi har fået lov at dele.
Vores tanker går nu til Sue og deres to sønner og deres familier..
Æret være Allans minde!
Irene og Poul Ammentorp
W239 Woodie
