Jubilæums Rantzausmindetræf 2018

31. maj 2018 15:19 , af Randi Berner

40 års jubilæum for Rantzausmindetræffet.

50 års jubilæum for SWS foreningen.

60 års jubilæum for den første Wayfarer i DK.

 

Det er tydeligt, at rigtig mange Wayfarer-sejlere altid ser frem til RM-ugen og i år, hvor vi kan mærke historiens vingesus, er der særlig god grund til at deltage - oven i købet sammen med initiativtagerene til det hele.

 

Tilmeldingerne til dette års træf er godt i gang, men vi opfordrer alle jer, der stadig mangler, til at tilmelde jer nu, så vi kan få overblik over antallet af deltagere.

 

Den traditionelle festaftenen tirsdag bliver suppleret med flere festlige tiltag, som vi i fællesskab kommer til at opleve.

Festmenuen består af: Helstegt gris og Lammekøller med spændende grønt tilbehør – forskellige salater og kartoffelretter.

Voksne betaler 100,-kr pr person, børn fra 5 til og med 14 år betaler 50,-kr og 0 – 4 årrige børn spiser gratis.

Sidste frist for bestilling af festmenu er tirsdag 26.06.18.

 

Vi ser frem til en skøn uge med masser af sejlads og godt samvær.

 

Log ind på hjemmesiden og tilmeld dig samt foretag din bestilling. klik her!