Wayfarertræf Gamborg fjord 2017

21. april 2017 21:57 , af John Goltermann

Som nævnt i W-nyt og på wayfare.dk inviterer SWs til tursejlads på Gamborg fjord.

Arrangementet finder sted i Pinsen fra 3-5 juni 2017.       

 

Program:

Lørdag:

Vi mødes lørdag d. 3 juni i Middelfart Sejlklub kl. 09:00. Derefter slåes telte op og jollerne rigges og søsættes. Når jollerne er sejlklare holder vi et  skippermøde og finder et mål for dagens sejlads. Sejlturen afpasses vind og vejr. Når vi har nået vores mål, spiser vi madpakken, slapper af og hygger og eller måske går vi en tur.

Hen på middagen sætter vi atter sejl og sejler tilbage til Middelfart. Så står den på mere hygge og afslapning indtil spisetid, hvor grillen tændes. Der kan købes en lækker grill menu til ca kr. 150. Efter vi har spist er der hyggeligt samvær. Vi har næppe musik, men tag sangbogen med alligevel.

Søndag:

Kl. 08:00 er der morgenmad som SWS sponsorerer og derefter er der skippermøde. Så laves der ”smør-selv” madpakker” til en fornuftig pris.

Dagen vil derefter forme sig som lørdag.

Mandag:

Igen er der morgenmad kl. 08:00, derefter skippermøde og ”smør-selv” madpakker. Dagens tur bliver lidt kortere end de foregående, så alle kan komme hjem i ordentlig tid.

Så skal jollerne op og teltene ned.

 

Vejret kan naturligvis vende op og ned på planerne, med så tager vi den derfra.

Skulle nogen have lyst til at deltage, men ikke har mulighed for at tage jollen med, så kom alligevel. I lighed med Rantzausmindetræffet, vil der være gastebørs, og vi vil gøre alt for at få alle ud at sejle.

Ligeledes er det også okay, hvis man kun kan deltage en af dagene.

 

Som det fremgår af programmet behøver man kun at smøre medpakken til lørdag hjemmefra- men skulle det være et problem er vi også leveringsdygtige i madpakker til lørdag. Drikkevarer skal man selv medbringe.

 

Vi har fået stilles Middelfart Sejlklubs lokaler til rådighed. Her er et fint køkken med køleskab og komfur samt alt i service, så medbring kun hvad der skal med i jollen.

Klubhuset rummer også en dejlig stue med brændeovn, hvis aftenen skulle blive kold.

Vores telte slår vi op på klubbens plæne lige udenfor klubhuset. Skulle der være nogle, der har lyst til at ankomme allerede fredag, kan det selvfølgelig godt lade sig gøre.

 

Vi beder venligst om tilkendegivelse af, om man ønsker at være med i henholdsvis grill-menuen og/eller madpakke-ordningen.

Klik her for at tilmelding! 

Er der spørgsmål i forbindelse med arrangementet, kan vi kontaktes på john.goltermann@gmail.com evt. på telefonnr. 2613-3370