Kære kapsejlende W'ere - vel mødt til en ny kapsejladssæson!
Nu gælder det om at gøre 2010 sæsonen mindst lige så god som 2009. alt du skal gøre er, at deltage i legen.
Her på siden bedes du forhåndstilmelde dig 2010 W-stævnerne. Vi erfarede i 2009, at det giver en god fornemmelse i maven for SWS og de klubber, som afholder stævner for os, når vi lang tid i forvejen kan se, at der bliver et godt fremmøde fra sejlerne.
Særligt DM sidste år gav os denne erfaring. Så derfor bedes alle i år hurtigst muligt forhåndstilmelde sig de stævner, som de vil sejle i 2010.
Hvis du er interesseret i et træningstræf med henblik på tidlig træning til World deltagelse, så påtænkes en samling afholdt i det tidlige forår. Mandskaber som er interesserede i dette bedes maile direkte til Søren Svarre på wildlife[snabel-a]mail.dk. Skal du ikke til World, men ønsker at deltage, så er du selvfølgelig også hjerteligt velkommen. Det bliver en uformel træningssamling, hvor vi bla. håber at møde nogle bølger.
Hvis nogen går rundt med kapsejladslysten i maven, men ikke rigtigt føler sig klar til at tage skridtet f.eks. fordi I oplever, at der er mange regler o.lign. at have styr på - så fat mod! Der er mulighed for at få besøg af kapsejladssekretæren for afholdelse af et kompakt week end seminar, hvor I får 100% styr på de nødvendige regler, og som gør jer klar til at lege med på kapsejladsbanerne.