28 juni 2011

Præstø Stævnet set fra en ny sejlers side

Skrevet af Jesper Nothlev
Visninger: 760

FAXE KONDI CUP PRÆSTØ set fra en ny sejler (gast) i TUMULT

 

Fredag d. 17/6-11 om eftermiddagen hentede Jeg Wayfaren I Roskilde havn. Det var overskyet og ikke længe efter begyndte det at regne. Efter en lille times kørsel kunne jeg se blå himmel med mange skyer omkring. Det var selvfølgelig Præstø sejlklub der havde klaret tørvejr med sol lige over deres havn. Ved ankomst var KRABASK allerede kommet og var i gang med at rejse masten. Der gik ikke lang tid før den næste båd kom og vi fik fat i Mogens, der kunne åbne bommen ind til bådpladsen. Jeg måtte herefter vente på skipper så TUMULT også kunne rigges, så den kunne blive sejlklar til næste dags sejlads.

Fredag aften gik med mad på havnen og hygge snak med dem der overnattede.  Gert Svane kom med sin helt nye Wayfarer nr. 10811 WOTIUM II.

Lørdag morgen (kl. 8.00) var der annonceret morgen mad i klubhuset. Der mødte os nogle utrolige morgenfriske mennesker, der havde klaret et meget flot og indbydende morgenbord med alt hvad hjertet kunne ønske sig.

Kl. 9 var der skipper møde og her kunne det oplyses at der var 13 Wayfarer samt 7 pizzaer til start og 1. start gik kl. 10.55. Pizzaerne startede, da de mente at de sejlede hurtigere end wayfarerne.

Vind 3-7 m/s oplyst på skippermøde op til 11 m/s men det må ha’ været på land. Overskyet så skipper lagde sine solbriller væk, temperatur under 15 grader.

Starten gik og alle kom over startlinjen uden skader. Men hvor skal vi sejle hen? Hvor er mærket? Det var nu ikke så svært, da vi ikke lå forrest og trapets sejlerne jo var sendt af sted 5 min før vores start, så de viste vejen. Ved bundmærket lå vi godt til, men erfaringen i boathhandling manglede og rundingen resulteret i at 4 øvrige både kom forbi.

I alt 4 starter hvor det tog ca. 45 min at kommer i mål pr. start . Der var kamp om placeringerne fra start til mål. Efter vi kom i mål efter 2 start var det tid til den udleverede madpakke som bestod af 2 sandwich samt frugt. Ingen skader/sammenstød eller protester, en rigtig god dag på vandet.

Efter ophaling af både og nedpakning havde Præstø-sejlklub gjort klar til fællesspisning med igen et mega flot bord med flere typer salater, tilbehør og kogte pølser. Grillen var tændt op til grilning af nogle rigtige flotte pølser i herre størrelse. Vin eller øl blev serveret til maden. Snakken gik om dagens udfordringer og placeringer samt at wayfarerne indhentede trapets-jollerne inden mållinien. ” wayfere tog en guitar samt fløjte frem så der kunne synges wayfarerens pris. Ja der er nok en god grund til at søfolk sejler og ikke synger hele tiden. J

Efter en hård dag på vandet kaldte sengen tidligt.

Søndag var der start kl. 10.55 og der blev aftalt at vi nok kunne nå 4 starter og ikke kun de 3 som planlagt. Vinden var taget til 4-10 m/s overskyet med regnbyger.

Båden blev sat i vandet efter at sejlet var skiftet til det hurtigere (hårdere) luft. 

Vi satte spiler på vejen ud, da vinden havde vendt i løbet af natten. Bølgerne var blevet ca. 0,5 m og der var mange sorte skyer.

Vandet kom ind over fordækket, så ingen problem med køling af mandskab. Luften var kun 14 grader.

Dommerbåd og hjælper var hurtig på plads og starten gik til tiden.

Igen fik trapetzerne lov til at starte først. Starten gik og vi var ikke nået til startlinjen så var første over efter 15 sekunder.. ja det lyder ikke af meget men når feltet er fyldt af sejlere der har sejlede sammen i op til 35 år skal man være først over linien hvis man vil vinde. TUMULT’s ”nye” styrmand gav ordre ud og hæng, der er masser af vind, helt ud, kom nu helt UD. Musklerne i lårene var jeg, ikke i tvivl hvor de sad.

Der blev igen kæmpet i alle både om placeringer.

I TUMULTEN vente rorsmanden Bjarne båden og læbåd vendte samtidig så vi var tæt på at ramme den. Bjarne ”glemte” at holde fat i rorpinden og båden ændrede straks retning, der blev kæmpet om bord for at få styr på båden. Efter yderligere 2 gange, at rorpinden gled ud af Bjarnes hænder og jeg havde røven i vandskorpen, kom der styr på båden og vi var igen med i kampen om pladserne.

Efter 4 dyster med en omstart gik turen retur til sejlklubben i regnvejr. I land ventede de venlige landkrabber med håndmadder, kaffe samt mole-bajer til dem der kunne afleverer tom emballage fra sejlturene.

Alle både blev pakket sammen og herefter blev placeringerne offentliggjort. Vandrepokalen blev udleveret til pudsning m.m. og hjælper/dommer fik stor ros for deres arrangement.

Næste års tur i Præstø er planlagt så alle kan få det ind i kalenderen. Det bliver weekenden d. 16-17/6-2012. 

  W 10594 Tumults supergast Hansi.

top