For godt til at være sandt
Som jysk Wayfarersejler siden 2002, noterede jeg med stor glæde at der for første gang i min W-karriere var et stævne i Jylland på programmet. Jeg og min gast Bo Clausen deltager som regel i 1-2 stævner om året, og DM er det foretrukne. Men et stævne i det jyske, det skulle der så vidt muligt bakkes op om.
I slutningen af juli kom så indbydelsen til Åbent Jysk Mesterskab. Vi har de sidste par år afholdt årets sidste stævne benævnt ’Afdansningsbal’, og det begreb var også brugt i år. Men det var tydeligt at de gode folk i Ho Bugt Sejlklub ville lave et stævne lidt ud over sædvanlige, for der blev lagt vægt på at det var ”Åbent Jysk Mesterskab” og ikke ”Afdansningsbal”. Selve indbydelsen lokkede også med noget så usædvanligt som ”Lottes æblekage” og sæl safari. Og prisen for deltagelse pér jolle var nærmest symbolsk. Man fornemmede virkelig at Esbjergfolket brændte for at byde så mange Wayfarersejlere som mulig velkommen, og stolt fremvise deres nye flotte klubhus og den enestående natur i området.
Heldigvis valgte mange Wayfarersejlere at tilmelde sig denne weekend. 28 joller var tilmeldt, hvilket er niveauet for DM. Jeg noterede med glæde at der var flere joller med, som ikke normalt er blandt ”Tordensskjolds soldater” når der kapsejles. Derudover var der rigtig stor tilslutning fra de lokale Ho Bugt sejlere. De sejlere som ikke tilmeldte sig dette stævne, gik glip af et usædvanlig godt stævne.
Bo og jeg ankom fredag lidt over seks om aftenen. Vi var først forbi Jens Konge i bureauet, hvorefter vi kunne køre direkte ind på jollepladsen og parkere både jolle og bil. Vi gik derefter gik i gang med at rigge jollen til, så vi var klar til morgendagens sejladser. Inden vi smuttede forbi en lokal pizzabar for at få lidt aftensmad, var vi vidne til en smuk solnedgang over Ho Bugt. Efter restaurantbesøget viste det sig at der var varm aspargessuppe til sejlerne, så det blev der heldigvis også plads til i maven ovenpå pizzaen.
Godt mætte var det tid til indkvartering. Der var arrangeret et hus blot et stenkast fra jollepladsen, som pt. stod tomt. Her boede vi flere besætninger i husets værelser og stue fordelt på 2 plan. Vi delte soveværelse og walk-in closet med den anden besætning fra Aarhus, vores daglige træningsmakkere Peder og Martin Maribo, som deltog i deres første W-stævne med deres nyindkøbte plus-S jolle ”Pinta Plain”. Bo var henvist til at sove i walk-in closet, da han snorker en smule.
Både lørdag og søndag morgen var der morgenmadsbuffet og madpakkesmøring i klubhuset. Morgenmaden blev nydt ligeså meget som den flotte panoramaudsigt over bugten, hvorefter der blev klædt om til kapsejlads og jollen blev sat i vandet. Det er i øvrigt lidt specielt i Ho Bugt, for nok er der et slæbested på stranden, men det er også alt. Der er ingen broer eller lign. havneanlæg. Det foregår virkelig på naturens præmisser, hvilket er facinerende og i øvrigt helt uden problemer. Vejret var så blidt og sandet så fri for sten, at vi blot kunne rulle jollen ud i vandet og trække den op i vandkanten. Om søndagen skulle vi dog være vågne da der var lidt fralandsvind og tidevandet steg hurtigt, så vi skulle ikke vende ryggen til jollen for længe af gangen.
Banen, som vi skulle sejle på, var lagt lige uden for klubhus og jolleplads. Så der var tid nok til at blive klar til første sejlads, selvom der blev startet blot en ½ time efter skippermødet. Der blev sejlet både trekantbane og op-ned om lørdagen, mens der søndag kun blev sejlet trekantbane. Vejret var meget flot, og vinden var svag til let det meste af tiden, men til gengæld var den meget stabil. Vi nød at vi ikke skulle arbejde så hårdt som det var tilfældet under DM, hvor vejret var ustadigt og til tider hårdt. Den kraftige strøm i området var til gengæld nok en udfordring for de fleste. I nogle af sejladserne var det svært bare at komme over startlinien, og det blev ikke bedre ved topmærket, hvor man kunne risikere at blive båret ned af banen så man blev nødt til at krydse op, eller i værste fald gå under mærket og tilbage i ”køen”.
Jeg vil gerne give baneledelsen en særlig ros. De var virkelig effektive. Der blev startet umiddelbart efter sidste jolle kom i mål, og ved omstart pga. tyvstart, var de også hurtige til at sætte startproceduren i gang igen. Korrektioner af banen kunne sagtens foregå under selve startproceduren. Mange af sejladserne blev afkortet pga. den lange gennemsejlingstid, men det fungerede fint. Sejlerne var briefet om denne mulighed under skippermøderne.
Der blev opfordret til fair sejlads, og det er også mit indtryk at der blev sejlet fair af de fleste. Der blev oven i købet delt præmier ud for fair sejlads for både lørdag og søndag. Om søndagen manglede man dog en kandidat til prisen, men de lokale foreslog at prisen gik til Gunner Kondrup for ikke at sejle i vejen for nogen Gunner lå oftest bagerst i feltet i sejladserne, og det kan vi jo kun takke ham for J
Lørdag eftermiddag var der kaffe og den længe ventede æblekage, som viste sig at være 3 forskellige æblekager. Det var meget lækkert. Efter kaffen var der sæl safari for dem der ønskede at være med. Vi sejlede en lang tur i 3 motorbåde ud til en kæmpe sandbanke, hvor vi var heldige at opleve sælerne, store som små på nært hold i deres naturlige element. Især de yngste sæler var nysgerrige og dukkede til tider op af vandet ganske tæt på båden. En ganske speciel oplevelse at få med.
Stævnemiddagen lørdag aften blev holdt i magasinet i klubhusets kælder. Der var plads til alle, og maden var fremragende. Lækker forret efterfulgt af kokkens langtidsgrillede glaseret skinke, hvortil der var en lækker salat og flødekartofler og desserten var en symfoni af forskellige dessertkager og lign. Til at hjælpe den gode stemning på vej, sang vi sange fra Wayfarersangbogen akkompagneret af klassens uundværlige Wayfarerstompers i udvidet version med banjo fra Samsø. Virkelig fornemt. Særlig entusiasme blev der lagt i nummeret ”imellem Esbjerg og Fanø”, som sædvanlig ”tekstet” af Ernst Henriksen med hjælp fra pigerne i ”Vild Lykke” som hurtig fik lært ”teksten”.
Søndag efter sejladserne var det tid til afrigning. Jollepladsen ligger lige neden for strandpromenaden, som blev opført i samme ombæring som det nye klubhus. Mange Esbjergensere havde valgt at tilbringe søndag eftermiddag i området, så det emmede af sommerstemning, selvom vi snart skriver 1. oktober. Det var tydeligt at sejlerne havde fået en god oplevelse sat ind på sejlerkontoen, som der kan trækkes renter på indtil vi tager hul på en ny sejlsæson næste år. Efter præmieoverrækkelsen som foregik ved skråningen foran klubhuset, var det tid til at komme hjemover. Selvfølgelig med en sandwich klargjort til bilen og endnu et stykke af den fantastiske æblekage inden afgang. Jo, forplejningen var helt i top.
Jeg kunne fortsætte beretningen med flere gode detaljer. F.eks. om de tudekiks der blev uddelt til alle jollerne på søndagens skippermøde, eller om de andre sponsorbidrag som blev uddelt både ved ankomst og undervejs. Der var f.eks. en ½ liter af den lokale ”congobajer” pér mand pér dag. Hvilken herlig dagsration. Jeg vil dog stoppe her og takke Ho Bugt Sejlklub og alle I dejlige mennesker dernede som har knoklet for at dette stævne skulle blive en super helhedsoplevelse for os sejlere. Jeg håber at få lejlighed til at opleve jeres gæstfrihed og skønne natur igen en anden gang.
Der kommer et par billeder til denne beretning i løbet af kort tid.
Jesper Nothlev, W10560
